BLEED

En lyd og lysskulptur til
SkulpturOdense21

 
 
 
 

BLEED er inspireret alt det som beskæres væk i printbilleder, medier, fortællinger i lyd over zoomsamtalen, facetime og telefonopkald. Værket vækker sanserne og åbner op til et dybere lyt ind i naturens og kroppens lyde. BLEED er placeret ved mølledammen i Hollufgård Skulpturpark med udendørshøjtalere, der spiller et nyskrevet vokalværk med en varighed på 7 minutter og en laserlysinstallation, der spejles konstant i søens vandoverflade. 

LYD PORT vil undersøge menneskets forhold til naturen, maskinen, fremtiden og den dobbelthed, vi ofte oplever som mennesker. Navnet på værket er inspireret af begrebet, som bliver brugt til at beskrive det, som skæres væk i en fysisk tryksag eller de utilsigtede lyde fra en mikrofonoptagelse. Værket omfavner de lyde, som ikke normalt er i centrum og skaber poesi i støjen. Her har kunstnerne leget med, hvor meget man kan skære væk, før forståelsen forsvinder fra optagelser med stemmer, hvisken og tonale recitationer. Vokalværket er optaget udendørs i Skulpturparken på tre centrale steder: tæt på motorvejen, dybt inde mellem træerne og tæt på værkets placering ved mølledammen.  Her er der blevet arbejdet med ideen om, at skabe en større sammensmeltning mellem natur og menneske, hvor omgivelsernes lyde blander sig med stemmens klang. Laserlyset skaber et fokuspunkt til musikken; hvad er i centrum og hvad beskæres væk. Laserlysets udforming skaber assosiationer til beskæringsmærker i tryksager og reflekterer sit lys ned på vandets overflade. Værket er synligt i både dagslys og mørke, og musikken afspilles fra udendørshøjtalere i et løbende interval i dagstimerne.