UNDER LAG
(2018)

I vores værk Under Lag til Stevns Symposium 2018, har vi taget udgangspunkt i den viden som kalksblokkene indeholder. Vi er fascineret af den historie det fysiske materiale så indgående kan fortælle, om den fortid vi aldrig selv har oplevet.

Vi stræber ofte efter fremtiden og hvor den kan bringe os hen, men i ræset kan vi glemme de spor vi sætter på vejen til nye oplevelser og viden. I LYD PORT arbejder vi netop nu med temaet om plastikforurening, vi er fascineret af den dobbelthed materialet plastik indeholder. Plastik er en helt fantastik opfindelse, som har ændret den måde vi lever og bor på, men hvis konsekvenser af forurening i vores indre og ydre miljø, vi først er ved at se begyndelsen af.

Stevns Klint er denne helt enestående naturoplevelse, et bevis på vores jords historie og de forskellige liv som har levet.
I værket stiller vi undersøgende spørgsmål til det eftermæle, vi i det 21. århundrede er ved at skabe. Vores tid bliver kaldt “the plastic age” og selv i øde naturområder ligger der affald i vejkanterne, vil der om 3000 år ses plastik-lag forenet mellem kalkstenen?

Værket leger med det dystopiske i plastikken overtagelse af naturen, men stiller også spøgsmålet om vi ikke er på vej til at ændre vores vaner og kultur.
Med Under Lag er vi interesseret i hvad der egentlig er natur, er det den organiske udformet smeltet plastik eller kalkstenens kantet udtryk. Kan vi balancere styrkeforholdet mellem det naturlige og det unaturlige, og kan vi egentlig kende forskel?

– Ferniseringen vil blive afholdt i november 2018 –

DET FÆRDIGE VÆRK I ST. HEDDIGE SKULPTURPARK (2018)