foto: Kristoffer Juel

MACRO PLASTIC THE LABORATORY
(2018)

I Macro Plastic The Laboratory undersøger LYD PORT den omfattende klimakrise vi står midt i – nemlig plastikforurening. Projektet er et længereværende laboratorium som kulminerende med en installations koncert d. 19/10-18. Laboratoriet er et led i et større projekt omhandlende plastikforurening.
I rummet vil der være en installation af lyd og skulpturer, som publikum frit kan gå på opdagelse i og i løbet af åbningen poppede to koncerter op.

Projektet udsprang af vores fascniation af materialet plastik, koblet til at forsøge at forstå og mærke den kæmpe klimakrise vi står midt i.

Vi er optaget af at undersøge et sanseligt univers gemt i materialers struktur, deres lyd og deres historie.

Plastik er en fantastisk opfindelse som har været livsændrende og fortryllende, men hvis bagside vi nu står midt i og kan se konsekvenserne af. På den ene side er forureningen meget forståelig når vi ser billeder af sæler fanget i en plastikring fra en sixpack. På den ande side meget kompleks når plastik nedbrydes til mikroplastik, hvor dele kan flyde videre ud i vores drikkevand.

Vi er optaget af dobbeltheden i emnet og byder i vores projekt, både vores alle indre klimakæmper og fornægter op til dialog. Vi vil lader plastikken verbalisere sig i rummet, og vi sætter mikrofonen helt hen til korallerne, der i en stolt sjælefuld sang beretter om at sluge mikroplastik for at rense havet, med korallernes efterfølgende farveløshed, som følger af den giftige plastik.

projektet er støttet af: Statens Kunstfond, Politiken-Fonden og Odense Kommunes Musikpulje